Talelyd

Skal budskabet ud, og er det vigtigt at alle får alle detaljerne med ? Så er det vigtigt at rammerne er i orden - at publikum føler sig godt tilpas, at der er ro omkring arrangementet og først og fremmest - at alle kan høre hvad der bliver sagt.

God forståelse for talelyd og hvad der gør en taler forståelig er essentiel i denne sammenhæng. Lyden skal f.eks. ikke være tordnende høj, da publikum typisk skal sidde og lytte i flere timer. Samtidig skal taleren ikke være i tvivl om hvorvidt mikrofonen er tændt eller ej - det er alt sammen en del af en delikat afvejning. Desværre er der selv i 2011 ikke optimal lyd til mange af denne type arrangementer.
Vi kan levere distribuerede lydsystemer, som sikrer ensartet lyd i hele lokalet, panelmikrofoner, headsets, talerstole samt tolkeanlæg med personlige modtagere til publikummer med behov for oversættelse.

Gennem mange år har vi opbygget den nødvendige erfaring og ekspertise til at sikre at dette lykkedes hver eneste gang, uanset om det drejer sig om morgenmøde på skolen, en konference, et mødelokale eller en debat med flere tusinde tilskuere.

Alle vore teknikere er vant til at færdes og begå sig i mange forskellige sammenhænge, og udstyret fremstår pænt og diskret, uanset om det er 2 eller 48 kanaler, med eller uden videoproduktion eller for 10 eller 1000 publikummer.

Gennem vore partnere kan vi levere videoproduktioner, voxpop og animationer samt grafisk design og print i alle størrelser. Ønskes der lydeffekter eller underlægningsmusik kan dette naturligvis også leveres.


Hvad enten det drejer sig om et enkeltstående arrangement eller et fast setup, er Lydfolket din garanti for at lyden fungerer - hver gang.